Forside til "Både og, og hverken enten eller"

Vi er tre studerende fra Roskilde Universitet, som har brugt de sidste 5 måneder på at undersøge hvordan ordblindhed kan opleves, føles og forstås i samfundet i dag. Vi har interviewet 3 personer, som er ordblinde, og det er deres oplevelser med ordblindhed som projektet kredser om. Det er blevet til en lang rapport, som vi her vil forsøge at korte ned til et par sider for at fortælle lidt om hvad vi opdagede. Hele rapporten er vedhæftet nederst i dette indlæg.

Først og fremmest har vores projekt været motiveret af en personlig interesse i ordblindhed, da vi alle på forskellige måder har oplevet de problemer det kan føre med sig at have svært ved at læse og stave. Noget som undrede os meget da vi begyndte at undersøge hvad der eksisterer af dansk forskning på området, var at det alt sammen foregik inden for pædagogik- og uddannelsesstudier – der er meget meget begrænset forskning i ordblindhed inden for hvad man kalder handicap studier. Den nuværende forskning handler altså om hvordan man skal komme ”problemet” til livs, og tager dermed udgangspunkt i ordblindhed som et problem.

Vi undrede os over dette snævre fokus på forskning i undervisningsformer og læsestrategier, og ønskede at undersøge ordblindhed ud fra kulturelle og historiske vinkler. I vores projekt stiller vi spørgsmålstegn til samfundets indretning og forventninger: Hvad er det der gør ordblindhed til et problem? Hvorfor oplever de 3 informanter gang på gang at bliver udsat for fordomme om for eksempel at være ”dumme” eller ”dovne”? Det er disse spørgsmål vi har forsøgt at finde nogle svar på.

”dumme” eller ”dovne”

Vores tre informanter fortalte alle om oplevelser, hvor de grundet læse- og stavevanskeligheder følte at være blevet opfattet som ”dumme” eller ”dovne”.  Denne sammenkædning mellem ”dum”, ”doven” og læse- og stavevanskeligheder fandt vi meget interessant, da den synes at gå igen – hvorfor er det at læse og skrive specielt ophøjet?  Her gik vi lidt tilbage i historien, i et forsøg på at se nogle sammenhænge mellem disse karaktertræk og skriftlighed. En dansk religionsforsker har forsket i kolonitidens møde mellem ”de civiliserede” og ”de primitive”, og her sker der noget interessant ift. skriftlighed, som altså synes at have tråde til nutidens opfattelse af skrive- og læsevanskeligheder, og altså nogle gange også ordblindhed. Koloniherrerne, som kom til fremmede lande opfattede typisk dem selv som civiliserede, og de indfødte som uciviliserede og primitive.

Det havde de mange argumenter for, og et af dem pegede religionsforskeren på var manglen på skriftlighed – hvorved skriftlighed, at kunne læse og skrive, bliver til en ’ophøjet’ ting at kunne. Så går der mange hundrede år,  og vi når op til i dag hvor det selvfølgelig ikke er sådan et simpelt modsætningsforhold mellem ’civiliserede’ og ’primitive’. Men alligevel synes der, ud fra hvad vores informanter fortalte, stadig at eksistere nogle fordomme om at hvis man ikke mestrer det at læse og stave lige så godt som andre, så er der ikke langt til at blive opfattet som ’dum’ eller ’doven’.  Vi fandt det utrolig spændende og tankevækkende at man kan pege på nogle betydningssammenhænge fra langt tilbage i historien, som stadig i større eller mindre grad kan peges på i dag!

Der er selvfølgelig sket meget siden kolonitiden. Hvad der hele tiden ændrer sig er også samfundets krav til at kunne læse og skrive. På baggrund af dette kom vi frem til at ordblindhed er et konstrueret handikap, hvilket vi brugte mange sider i opgaven på at argumentere for. Dette betyder ikke at ordblindhed ikke findes ’rigtigt’, at der ikke er nogen der er ordblinde. Det vi peger på i opgaven er, betydningen, hvad det vil sige at være ordblind, bliver skabt i samfundet – hvad vi mener om ordblindhed er altså ikke en selvfølgelighed! Som sagt undrede vi os over at læse- og stavevanskeligheder synes kun at blive betragtet som et problem der skal løses i forskningen. Denne tilgang til ordblindhed er altså en holdning der er skabt i samfundet, og det behøvede ikke at være sådan.

læg vægt på det gode!

Vores informanter fortalte om forskellige situationer hvor de har været rigtig gode til noget, for eksempel matematik, men alligevel har man fokuseret på den ’ophøjede’ skriftlighed, som problemet, og for eksempel flyttet dem til specialskole. Det er jo en balancegang –  kravene til at kunne læse i vores samfund er utroligt høje, meget foregår på skrift! Derfor er det selvfølgelig vigtigt at lære. Men det som er vores pointe, er at det er kun så stort et problem fordi vi har indrettet samfundet sådan, at det bliver set som et problem. Dette virker måske lidt abstrakt, men ud fra hvad vores informanter fortalte tegnede der sig at klart mønster af at de ting som de var rigtig gode til, det betød ikke rigtig noget, nu de havde svært ved at læse og stave. Vi synes at det er problematisk, og sørgeligt, at man i samfundet ikke lægger mere vægt på det folk er gode til, i stedet for indenfor skolesystemet at have en meget snæver idé om hvem den gode elev er. At kunne så meget andet og have styrket andre færdigheder netop på grund af ordblindhed var en klar holdning vi også fandt hos vores informanter, hvilket var utrolig spændende og fascinerende at høre om!

Vi vil gerne rette en kæmpe stor tak til tre modige mennesker! Vi håber du fandt det spændende at læse om, og svarer selvfølgelig gerne på spørgsmål hvis der er nogle. Her kan du finde hele rapporten ‘Både og, og hverken enten eller

Venlig hilsen Mirjam, Katrine og Signe

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *